Modelfoto: Esben MaaløeKommunerne overholder ikke loven i anbringelsessager
Loven bliver indført på baggrund af en virkelighed, der objektivt set må kaldes uskøn. Siden 2020 har Ankestyrelsen udgivet et helårligt såkaldt “Børnesagsbarometer”. Barometret angiver, i hvilket omfang kommunerne overholder sine lovmæssige forpligtelser i børne- og ungesager.
Det fremgår af barometret, at kommunerne …
… ikke har udarbejdet en børnefaglig udredning …
Det er vigtigt at barnets og familiens problemer og ressourcer afdækkes, inden en afgørelse om foranstaltning træffes.
… I 37% af samtlige sager
… I 39% af anbringelsessagerne
… I 34% af sager om familiebehandling:
… har overskredet fristen for udarbejdelse af børnefaglig udredning …
Af hensyn til de problemer barnet og familien oplever, der foranlediger en afgørelse om foranstaltning, er det vigtigt at den børnefaglige udredning ikke tager for lang tid.
… I 65% af samtlige børne- og ungesager
… I 68% af anbringelsessagerne
… I 64% af sager om familiebehandling
… har forsømt forudgående samtale med barnet om den konkrete afgørelses foranstaltninger …
Loven påbyder allerede at barnet inddrages i processen inden en afgørelse om foranstaltning træffes.
… I 19% af samtlige børne- og ungesager
… I 33% af anbringelsessagerne
… I 9% af sager om familiebehandling
… ikke har udarbejdet handleplan for den konkrete afgørelses foranstaltninger …
Uden en konkret handleplan kan en afgørelse om foranstaltning ikke udføres på betryggende vis.
… I 23% af samtlige børne- og ungesager
… I 20% af anbringelsessagerne
… I 25% af sager om familiebehandling
… ikke har foretaget lovpligtig opfølgning …
Det er vigtigt at foretage en opfølgning, for at sikre at barnet eller den unge trives og at afgørelsen og foranstaltningen virker efter hensigten. Opfølgningen skal finde sted efter hhv. tre og seks måneder.
… ikke har foretaget et halvårligt personrettet tilsyn …
Det halvårlige personrettede tilsyn skal medvirke til at sikre at barnet eller den unge trives på anbringelsesstedet.
Det er bestemt ikke pæne tal, og et retorisk spørgsmål melder sig: Kunne man forestille sig, at stå foran en kølemontre med mælk, hvor kun 38% af kartonerne indeholdt sundhedsskadelig mælk?
Det har været en substantiel del af den kritik, der rettes mod Barnets Lov, at den faktisk ikke indeholder nogen bestemmelser, der i sig selv kan sikre at sagsbehandlingen bliver mere lovformelig. Noget er der dog gjort, for at sagsbehandlingens kvalitet skal højnes. Således siger Theresa Berg Andersen, socialordfører for SF:
“Meget af kritikken på området handler netop om kvalitet i sagsbehandlingen, og det er et af de områder vi i SF havde allermest fokus på, da vi forhandlede aftalen. Derfor jeg er glad for, at vi med Barnets Lov får to socialrådgivere på de svære sager, og at der med aftalen er nedsat en arbejdsgruppe der skal komme med forslag til en model for en børne- og familierådgiveruddannelse, jeg glæder mig til de afrapporterer, og vi skal drøfte uddannelsen.”
Djævlen ligger i helheden
Intet kan ses uden at det ses i et hele. Således har regeringen og Kommunernes Landsforening just færdiggjort en aftale om kommunernes økonomi, hvori det stipuleres at kommunerne skal sætte deres udgifter til administration ned. Ifølge Signe Færch, forperson for Dansk Socialrådgiverforening, tæller 3 ud af 4 socialrådgivere i kommunerne som administration. På facebook skriver Signe bl. a.
“I min verden hænger det ikke sammen, at man opgøres som
administration, når man hjælper børn ud af mistrivsel […] ”
— men i den kommunale verden hænger det jo ellers stort set altid sammen: Gyldne løfter (Barnets Lov) i den ene hånd, besparelseshammeren i den anden.
Der skal altså formentlig spares på socialrådgiverstanden i kommunerne, samtidig med at der efter indførelsen af Barnets Lov, skal være to socialrådgivere til de svære sager. Det er ikke redaktionen bekendt, hvad der egentlig menes med svære sager. Man kunne håbe, at alle anbringelsessager a priori ansås for svære — ovenstående børnebarometerstatistik tyder kraftigt på at det er de — men så havde det vel heddet “to socialrådgivere i alle anbringelsessager”? Det er nok mere sandsynligt, at en sag skal være endog meget svær, før der bliver råd til at sætte to sagsbehandlere på.
Dertil kommer, at "Ekspertudvalget på socialområdet” — det såkaldte “Tranæs-udvalg” — netop har offentliggjort sin første delrapport. Udvalget har fået kælenavn efter dets formand, Torben Tranæs, der udover at være økonom, udmærker sig ved for en del år siden på det bornholmske folkemøde at have sagt:
“Hvis man har ondt i ryggen, kan man lige så godt have det på arbejdet som hjemme på sofaen”
Karakteren af Tranæs sociale forståelse fornægter sig ikke, og i den forbindelse er det også værd at nævne, at Tranæs er forskningsdirektør i det tidligere socialforskningsinstitut, der — med fagert og dobbeltplusdynamisk institutionelt gåpåmod — nu er omdøbt til VIVE.
Udvalget “finder det afgørende, at det skal være legitimt for kommunerne at foretage de nødvendige prioriteringer og fastsætte serviceniveau ud fra lokale ønsker og behov"..." — altså, ingen nationale standarder, derimod retssikkerhed pr. postnummer — mere af den i de rige kommuner, mindre af den i de fattige.
Udvalget foreslår også, at formålsparagraffen i Servicelovens ændres, således at kommunens økonomiske hensyn kommer i højsædet. Serviceloven har ellers for nuværende til formål at forebygge sociale problemer.
Ændring af servicelovens formålsbestemmelse
Ekspertudvalget anbefaler, at servicelovens formålsbestemmelse ændres, så borgerens potentiale og kommunernes mulighed for at prioritere og fastsætte lokale serviceniveauer samt økonomiske hensyn og en helhedsorienteret tilgang ifm. afgørelser gives en mere fremtrædende rolle.
-- Ekspertudvalgets anbefaling 2
Sådan et udvalg nedsættes ikke for sjov, det ville være naivt ikke at se dette som et forvarsel om yderlige velfærdsforringelser - og det kan ikke undgå at ramme det område, som Barnets Lov ellers skulle være den store redning af.
I øvrigt er det værd at bemærke, at Barnets Lov kommer til at afhjælpe kommunernes åbenlyse problemer med tidsfrister på ret effektiv vis. Fristerne for opfølgning på (tvangs-)anbringelser fjernes simpelthen. Mette Fjord fra tænketanken Justitia siger:
“Derudover kan vi frygte at fjernelsen af en række tidsfrister, og udvidelserne af kommunernes skønsrum, kan føre til dårligere sagsbehandlingskvalitet, og dermed ringere retssikkerhed, og vi kan endda befrygte at kommunernes økonomi, snarere end børnenes tarv, bliver afgørende faktorer, når afgørelserne skal falder”.
En frygt der altså finder klangbund i både den nyligt landede aftale om kommunernes økonomi og Tranæs-udvalgets anbefalinger.
Kaos i København:
Helt uantagelig sagsbehandling
Mette Fjord Kristensen nævner, at kommunernes skønsrum udvides med Barnets Lov. Skønsrummet er den del af sagsbehandlingen, der ikke lovgives eksplicit om, men hvor det i stedet lægges op til kommunerne, at træffe afgørelser i lovens ånd — der jo som regel er formuleret til både almenvellets og berørte borgeres bedste. Det er her, fagpersonens sunde fornuft skal råde. I forbindelse med Barnets Lov udvides skønsrummet akkompagneret af skønne ord om “afbureaukratisering” og “forenkling af regler”, men i realiteten betyder det også et udvidet udfaldsrum til decideret dårlige beslutninger. Beslutninger som er meget svære, næsten umulige at anke, netop fordi de ikke har fulgt fastlagte lovregler. At den slags forekommer i rigt mål, kan man forvisse sig om via helt almindeligt medieforbrug .
Således kan man i Ekstra-Bladet læse om, at en stikprøvekontrol foretaget i det herrens år 2017 viste fejl i samtlige københavnske anbringelsessager — det er simpelthen den perfekte topscore: 100%!
Københavns daværende borgerrådgiver, Johan Busse, skrev i sin rapport (vores fremhævelser):
“Jeg finder samlet set sagsbehandlingen i de 77 børns sager helt uantagelig [… ] Undersøgelsen viser derudover et højt antal tilfælde, hvor forvaltningen har handlet uden for sin kompetence, handlet uden hjemmel, har omgået reglerne, har handlet på en måde, som giver anledning til at så tvivl om forvaltningens objektivitet og upartiskhed eller lignende, eller hvor der i det mindste er væsentlige tegn på, at dette er sket.”.
Med en sådan formulering begiver vi os væk fra problemårsager, der alene handler om knappe ressourcer eller ikke-tilstrækkeligt kvalificeret sagsbehandlingspersonale. Vi bevæger os ud på en rejse i det man sådan set — uden at overdrive — kunne kalde “retssikkerhedens wild west”, hvor borgmestre og kommunaldirektører gør alt, hvad de kan for at sminke virkeligheden. Bare en kilometer vest for Københavns Rådhus ligger såmænd …
Fordærv på Frederiksberg:
Familieafdeling opløst
Da en purung sagsbehandler i 2014 satte sig på en bænk ved siden af den daværende teenager Frida Strauss med en god ide, blev det faktisk begyndelsen på enden for Frederiksberg Kommunes familieafdeling. At Frida overhovedet var i kontakt med sagsbehandleren skyldtes den groteske behandling hendes mor, Jeanette Strauss, blev udsat for af kommunens jobcenter — en behandling der bl. a. gjorde hende hjemløs. Sagsbehandleren foreslog Frida, at hun kunne tage væk på et af kommunens botilbud i “nogle måneder, for at aflaste din mor”. Det kunne den dengang 15-årige Frida godt se fornuften i og så klappede fælden. Det hun i virkeligheden sagde ja til, viste sig at være en såkaldt “frivillig anbringelse”. Det tog Frida to års kamp mod kommunen at komme hjem igen. Fridas mor var en fighter, og hun insisterede, sammen med hendes bisidder Bitten Vivi Jensen, i den grad på at Frederiksberg skulle stå til ansvar, både for jobcentersagen og den “frivillige” tvangsfjernelse. De tog ind til kommunens spørgetimer, og insisterede højlydt på at blive hørt. Det hele førte til at Berlingske Tidende tog sagen op, og i en lang række artikler beskrev forholdene i Frederiksberg, og så rullede lavinen: Det viste sig at hele familieafdelingen var plumrådden, og som Berlingske skrev 6. juli 2020:
“De svageste børn og forældre i Frederiksberg Kommune har i årevis været udsat for systematiske fejl i sagsbehandlingen i kommunens familieafdeling. Børn er blevet fjernet uretmæssigt fra forældre, dokumentation i sagerne har manglet, så ingen rigtigt kan se, hvem der gjorde hvad og hvorfor, og borgere har haft svært ved at få indsigt i deres egne sager.”
»Samlet set overholdes Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og Serviceloven ikke,« skrev revisionsfirmaet BDO i sin redegørelse af problemerne i familieafdelingen, hvilket kom frem i november, da Frederiksberg Kommune valgte at fyre børne- og ungedirektøren.
346 familier fik en undskyldning, samtidig med at kommunen bestilte et notat fra Kommunernes Landsforening, der slog fast, at Frederiksberg Kommune ikke måtte undersøge sit eget erstatningsansvar. En fuldstændig absurd påstand, der heller ikke viste sig at holde vand, da der kom mere uvildig juridik ind i sagen. 346 familier, aldeles retsløse, og en Landsforening, der ikke er for fin til at fordreje lovgivningen til fordel for en af deres medlemmer. Den eneste retssikkerhed en familie har, er hos Ankestyrelsen, og som vi skal se om lidt, er den ikke meget bevendt.
Ankestyrelsen uden anker:
Retssikkerheden er en joke
Det fører simpelthen for vidt i denne artikel, at fortælle langstrakt om kommunale uhyrligheder i tvangsfjernelsessager. I stedet angiver vi en læse- og lytteliste, der må tjene som antydning af tingenes utålelige tilstand. Alt sammen omtale af sager og forhold, der er opstået i kommunernes udstrakte skønsrum og i Ankestyrelsens svigt af egen opgave.
Eftersom danske domstole helst ikke prøver myndighedsskøn (men ikke har noget imod at prøve sammenlignelige skøn af forsikringsselskaber), er borgere i Danmark fuldstændigt overladt til Ankestyrelsen, hvis de nødstedes i kommunal sagsbehandling, f.eks. i anbringelsessager.
Her er en ufuldstændig oversigt over den måde Ankestyrelsen fungerer på.
søg afsnittet på google
Afgørelserne er truffet på forhånd, når Ankestyrelsen vurderer tvangsanbringelsessager, og de er ofte i kommunernes favør. Sådan lyder det fra en whistleblower i styrelsen.
søg afsnittet på google
Ankestyrelsen, som er eneste ankemulighed i sager om tvangsfjernelse af børn, er korrupt. Sådan lyder det fra to advokater i dagens udgave af Reporterne. Vi beder Ankestyrelsen om at forholde sig til kritikken.
søg afsnittet på google
01:57 - Sanne Møller, cand. Jur, partner i Embedsværket og tidligere chefjurist i Københavns Kommune vurderer, at Ankestyrelsen ikke lever op til sin opgave i tvangsfjernelsessager. Kristina Victoria Ditlev, mor til et barn med handicap, deltager også i samtalen.
søg afsnittet på google
Tre whistleblowere i Ankestyrelsen har i årevis bevidnet, at børn kan være blevet fjernet fra deres forældre, selvom de ikke burde.
Fiktive diagnoser godkendes, børnene er ikke ordentligt udredt og forældrenes egen dokumentation bliver forkastet, når kommunens anbringelsessager bliver behandlet i Ankestyrelsen, der ellers skal sikre borgernes retssikkerhed.
I Reporterne i dag står de tre tidligere beskikkede medlemmer frem og fortæller om deres tid i Ankestyrelsen, hvor de har sammenlagt 20 års erfaring som beskikkede medlemmer.
søg afsnittet på google
Endnu en minister er kaldt i samråd oven på Reporternes dækning af sagerne om lovbrud og fejl i børnesager. Denne gang handler det om Ankestyrelsen, der på trods af en halv million klagesager ikke har sanktioneret kommunerne én eneste gang de seneste 10 år. Og det er gået ud over borgere som Marie.
Alle titler og programbeskrivelser stammer fra radioprogrammet 24syv/Reporterne.
Lovløshed på Langeland:
Kidnapning, Lovbrud & Dokumentfalsk
Frederiksberg og København er på ingen måde de eneste kommuner, der er lidt (meget) vilde. Langeland kan sagtens være med — her igen 24syv/Reporternes dækning
søg afsnittet på google
I dag kan vi fortælle historien om 5-årige Dominic, der sidste år blev tvangsanbragt. Han blev ifølge vores eksperter fjernet fra sin mor uden lovhjemmel og endda tilbageholdt, da moderen forsøgte at hente ham fra børnehjemmet.
søg afsnittet på google
Chef i Langeland Kommune har selv brudt loven i børnesag
søg afsnittet på google
Vores reporter, Anna Munch Heydorn, har igennem flere måneder dækket sagen om Langeland Kommunes tvangsanbringelser af børn. Tvangsanbringelser, som har vist sig at være ulovlige, fejlbehæftede — og som nu alle sammen skal genåbnes efter vores afdækning. Anna er med os i studiet og tager os tilbage til sagens begyndelse.
søg afsnittet på google
I mindst to sager har Langeland Kommune på bagkant ændret i borgeres journaler uden at gøre opmærksom på, at der er tale om en tilbagedatering. Det er ulovligt, lyder det fra eksperter.
søg afsnittet på google
Ankestyrelsen skal snart vurdere Langeland Kommunes evne til at overholde lovgivningen i børnesager. Sager, som vi på Reporterne har dokumenteret, har været behæftet med fejl. Men forud for undersøgelsen har kommunen fundet slettelakken frem og ændret eller slettet fejl i borgernes journaler.
søg afsnittet på google
Langelands borgmester kendte til lovbrud i børnesag
Vesthimmerland Wild West:
Barnet klarer sig for godt!
Lad os afslutte denne — fuldstændigt ufuldstændige — perlerække af urimeligheder af, med en sag fra Vesthimmerland Kommune. En familie får først — grundløst — tvangsfjernet storebroderen, mod både barn og families vilje. Da de går til kamp for at få sønnen hjem, tvangsfjerner kommunen også lillebroderen - begrundelse: Han fungerer for godt!:
Mafiametoder i Vesthimmerland? Er du kritisk, fjerner vi dit barn
Nordjyske.dk, 6. maj 2021 kl. 11:28
En 10-årig dreng tvangsanbringes, fordi mor er for negativ over for kommunen på Facebook og i pressen. Drengen gør det også for godt i skolen. Det er ikke bare absurd; det er skrækindjagende. Lillebroren er nu også tvangsanbragt uden for hjemmet, og kommunens begrundelser herfor bør få os alle op af stolene.Den 10-årige dreng har flotte udtalelser fra skolen. Han følger med, klæder sig godt, er aktiv og populær hos kammeraterne. Han viser alle tegn på at trives. Men netop derfor er han nu tvangsfjernet. For ifølge kommunen er det for godt til at være sandt. Drengen må være ”overtilpasset”, som det hedder i et kafkask bureaukratsprog, der vender verden på hovedet. Plus bliver til minus. Godt til skidt.
Det er bestemt ikke kun København, Frederiksberg og Langeland, der begår fejl med udygtig vilje: Tårnby-, Frederikssund-, Guldborgsund har også deres sager, og så er der alle de, der ikke lige er kendt af hverken undertegnede eller offentligheden, men der er ikke et eneste af disse forhold, som “Barnets Lov” ville forhindre, og der er intet i lovforslaget, der sandsynliggør færre af disse sager — tværtimod: Med øget skønsrum til kommunerne, vil det bare blive sværere for borgerne at kæmpe imod.
Hvorfor stemmer røde partier for?
Vi har prøvet at finde ud af, hvorfor partier som SF og Enhedslisten stemmer for lovgivning som Barnets Lov, på baggrund af den virkelighed, der rent faktisk udspiller sig — og hvorfor den ellers substantielle kritik ikke har gjort tilstrækkeligt indtryk. Det er ved redaktionens afslutning ikke lykkes at få svar fra Enhedslistens socialordfører Peder Hvelplund, men håbet er jo som bekendt lyserødt, og skulle det lykkes, opdaterer vi naturligvis artiklen [red: artiklen er nu opdateret]. En afsøgning af de lovbehandlingsspørgsmål Enhedslisten har stillet efter folketingets gendannelse i 2023, har ikke været frugtbar: Indtil videre har partiet nemlig ikke stillet et eneste. Det kan dog ændre sig, da 2. og 3. behandling først finder sted hhv. 1. og 2. juni. Loven ventes vedtaget ved 3. behandlingen.
Til gengæld har vi haft lejlighed til at interviewe SFs socialordfører Theresa Berg Andersen samt advokat ved tænketanken Justitia Mette Fjord Kristensen. Sidstnævnte har været hovedforfatter på det høringssvar, Justitia har afgivet i forbindelse med behandlingen af “Barnets Lov”.
Interview SF og Justitia:
Theresa Berg Andersen, føler SF sig trygge nok ved retssikkerhedsniveauet i Danmark til at stemme for barnets lov?
Retssikkerheden kan altid forbedres, også på socialområdet, og vi har bl. a. fået sat flere midler af, der skal gå til flere borgerrådgivere i kommunen. Derudover støtter vi Alternativets forslag om en arbejdsgruppe, der skal se på en model for en forvaltningsdomstol.
Jeg anerkender at vi har set grove sagsbehandlingsfejl på anbringelsesområdet, og det bør naturligvis ikke ske. Meget af kritikken har gået på kvaliteten af sagsbehandlingen og her har det været vigtigt for SF at få indført at der fremover skal være to sagsbehandlere på de svære sager, og der er også en ny uddannelse som børne- og familierådgiver på vej.
Mette Fjord Kristensen, hvordan med Justitia, føler I jer trygge nok ved retssikkerhedsniveauet i Danmark, til at i kan imødese vedtagelsen af Barnets Lov med sindsro?
Nej, i hvert fald ikke ubetinget. For det første kan vi ikke støtte ideen om tvangsadoption før fødsel, der vil retssikkerheden ikke være i orden. Der er for mange oplysninger, der ikke forelægger før barnet er født, man kender ikke barnets behov endnu og man ved ikke hvordan forældrene vil være i stand til at tackle situationen.
Derudover kan vi frygte at fjernelsen af en række tidsfrister, og udvidelserne af kommunernes skønsrum, kan føre til dårligere sagsbehandlingskvalitet, og dermed ringere retssikkerhed, og vi kan endda befrygte at kommunernes økonomi, snarere end børnenes tarv, bliver afgørende faktorer, når afgørelserne skal falde.
Theresa, en lang række NGO’er som f.eks. Justitia, Institut for menneskerettigheder, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Autisme foreningen, RIFT (Foreningen Retssikkerhed I Familiers Trivsel) m. fl. advarer om at loven ikke indeholder noget nyt, men til gengæld forværrer retssikkerheden.
Hvilke nye rettigheder kan SF se i loven?
Børnene vil efter Barnets Lov er blevet vedtaget, bl. a. selv kunne anmode om anbringelse, hvis de føler behov for det. Derudover vil børn i vold- og misbrugsramte hjem få ret til psykologhjælp uden forældrenes samtykke og endvidere vil anbragte børn få indflydelse på rammerne for samvær med deres familie.
Barnets Lov er jo kun en del af et aftalekompleks, der også indbefatter en gentænkning af efterværnet [efterværnet er en støtte, der gives til unge anbragte, når de bliver myndige red.].
Mette, hvad ser du som nye rettigheder?
Generelt synes vi faktisk ikke, at loven indeholder mange nye substantielle rettigheder — om nogen overhovedet. De fleste af de rettigheder børn- og familier tildeles i Barnets Lov eksisterer allerede, som lovgivningen ser ud i dag. Nogle af dem vi ser i lovforslaget, er endog formuleret således at de forværrer retssikkerheden.
F.eks. fremhæves barnets ret til at anmode om anbringelse som en af disse nyskabelser, men den ret findes allerede. Det problematiske ved den nye formulering er, at lovforslaget, som det står nu, definerer et “ja” til en sådan anmodning som en afgørelse, mens et afslag bliver defineret som et processkridt. Det betyder, at det bliver meget sværere for barnet at påklage en afvisning af anbringelse.
Theresa, nytter nye rettigheder overhovedet, hvis kommuner og Ankestyrelse i alt for mange tilfælde alligevel ikke overholder loven?
Med den præmis vil al lovgivning jo være ligegyldig. Som jeg sagde tidligere, tror jeg at de tiltag, der følger efter Barnets Lov, og som går ud på at styrke sagsbehandlingskvaliteten, samt de opfølgninger og efterevalueringer, der skal ske i aftalekredsen, vil have positiv betydning for retssikkerheden.
Mette, du ser jo ikke mange nye rettigheder?
Nej, I Justitia mener vi at lovforslaget, sådan set bare bygger videre på noget, der ikke fungerer. Retssikkerheden for både børn, unge og familier er utilstrækkelig, og vi frygter at det bliver værre med Barnets Lov
Theresa, ryster du på hånden, når du formentlig stemmer ja til Barnets Lov på fredag?
Jeg anerkender til fulde den kritik, der er, og derfor er det også uhyre vigtigt at vi følger området tæt fremover. Derudover har en lang række organisationer som f.eks. De Anbragtes Vilkår, Mødrehjælpen og Dansk Socialrådgiverforening både anerkendt og ønsket de forbedringer Barnets Lov indeholder, så jeg kommer ikke til at ryste på hånden, når loven skal stemmes igennem.
Mette, hvis det var dig der sad i folketingssalen på torsdag, hvad ville du så stemme?
Altså, i Justitia advarer vi jo generelt mod denne lov, så jeg er ret sikker på at jeg ville stemme nej. I hvert fald som lovforslaget ser ud lige nu.