SÆBEBOBLE­BRISTER 

 Vi lever i sære
forskruede tider,
  hvor det vi er, 
   er det som forarger os 


Sæbeboblebrister

Vi vil ikke se det nøgne bryst amme.

Det minder os om dengang, vi var mennesker

Fængslet kan kun udholdes, hvis vi lader som om det er noget andet. Vi blæser en sæbeboble, og lader dens fedtede olierede farvespil farve det grå udsyn og fylde det rum synet af vidder, skove og natur burde have fyldt.

Brystets ømme hævede vorte prikker hul på vores boble, og babyens små suttende gummer gnaver vores bevidsthed.

Det gør ondt …​ det er ulideligt.

Derfor vil vi ikke se det nøgne bryst amme, og derfor kaster vi os over den formastelige …​ ikke fordi hendes bryst er forargeligt, næh - det vil vi meget gerne se, frisindede er vi jo, men når det ikke optræder i fedtet olieret farvespil, bliver det en påmindelse om alt det vi har efterladt.

I jagten

på flere sæbebobler

kom ikke her ...

— ESM